Hvordan fik jeg min PK

Historier og beretninger fra KSS's medlemmer, om hvordan de fik deres første Prazsky Krysarik. 
Hvordan de blev forelskede i denne skønne lille race og bare måtte eje en lille hvalp. Hvor de hørte om racen første gang og hvordan de købte deres lille guldklump. Hvis du som KSS's medlem, har en historie på hjertet, som du gerne vil dele med os på siden. Skriv til Prazsky Krysarik Gruppen. Send gerne billeder med. 

 

Karina Nielsen

Ejer af lille søde Tough N Tiny's Isco Inferno "Isco". 

Foto: Vi passer hund

Hvorfor faldt mit valg på Prazsky Krysarik ? Jeg har en rigtig god ven, der altid havde haft store, virkelig store, hunde. Efter han mistede sin sidste store hund, besluttede han, at nu var det slut med det hunde noget, for det var ubærligt at miste dem. Alligevel lokker hans søster ham, da hun tilfældigt støder på racen Prazsky Krysarik, og han er solgt. Han får den dejligste lille tæve, og selvom det var en kæmpe omvæltning med sådan en lille hund, var han bare glad. Skæbnen ville dog, at hun desværre kun blev 5 år, og  efter lidt tid, fandt han frem til en der snart skulle have hvalpe. Jeg fik lov til at komme med og kigge, og da jeg jo kendte racens fantastiske sind, glade væsen og ualmindelig loyale omgang, så blev jeg jo solgt, straks jeg så de små hvalpe. Planen var jo ikke at jeg skulle have hund, men sådan blev planen så spoleret :-) 8 uger gammel, kom lille Noel hjem til os og bo, og både sønnike og jeg var ovenud begejstrede over den lille krudtugle. Det var første gang vi havde hund selv, og tænkte faktisk ikke rigtig over det der med stamtavle. Vi var blevet fortalt at både mor og far til Noel var rene, og selvom han var til den lidt store del af skalaen (vejede lige over 3 kg) så var han bare top lækker. Desværre ville skæbnen så, at vi desværre mistede ham juleaften (kun 15 måneder gammel) Han og en bil kom for tæt på hinanden, fordi der var meget lidt plads, og han jo var helt sort :-( :-( Fuldstændig slået ud, skulle vi ALDRIG havde hund igen, som i ALDRIG !!!! Efter mange virkelig søde og rørende hilsner til os på facebook, så kom Heidi Ravn på banen. Jeg kendte slet ikke Heidi, men hun vidste også lige hvordan vi havde det, efter selv at have mistet en hund kort forinden. Efter lange skriverier sammen, hvor jeg igen og igen forklarede hende at vi ikke var klar til en ny hund, fik hun med billede af lille Isco, forklaret mig at det kunne være den bedste måde at komme videre på. Jeg var betænkelig, men samtidig vildt taknemmelig over at hun var så insisterende. Det endte med, at jeg fik kontakt med opdrætteren, og vi tog turen til Norge for at se den lille bandit. Så var jeg jo igen solgt, selvom Noel stadig fyldte meget. Og selvfølgelig endte det med, at vi uger efter, kunne hente Isco hjem og bo hos os. Og han er jo også den lækreste bandit, som beriger vores hverdag med sine sjobe påfund og tosssede ideer. Det er virkelig en helt fantastisk race. :-)

Heidi Ravn

Ejer af Enya, Troya, Mekoo og Daliya

Tilbage i sommeren 2016 mistede jeg min bedste ven, min Prazsky tæve uden papirer, igennem 8 år. Hun blev alvorlig syg, og måtte aflives. Savnet var så utåleligt, og jeg var simpelthen helt ude af mig selv. 

Jeg drøftede med min kæreste, hvad der skulle ske i fremtiden, og vi blev enige om, at vi skulle prøve en anden race, da det ville blive for hårdt med samme race, da vi tænkte at en sammenligning ville være uundgåeligt. Mine tanker kredsede rundt og jeg søgte rundt på nettet. Mine tanker faldt hele tiden tilbage på prazsky krysarik, og jo mere jeg kiggede på andre racer, jo mere stod det mig klart, at jeg ikke kunne have en anden race. Prazskyen havde simpelthen vundet mit hjerte totalt! Martin var heldigvis nem at overtale, men hvor pokker fandt jeg nu denne sjældne race? Jeg ville gerne have en tavle-hund denne  gang, da jeg, set i bakspejlet, godt kunne se, at min tidligere tæve stak lidt ud fra racen hvad angår størrelse. Jeg googlede mig frem til et par aktive kenneler i Danmark, hvorefter jeg tog kontakt til bl.a. Kamilla Jensen. Pt. VAr der ingen hvalpe i DK, men nabolandet Sverige havde hvalpe i sigte. Jeg blev skrevet op, og ventede i spænding. Skæbnen ville så, efter jeg havde meldt mig ind i diverse facebookgrupper, at den smukkeste lille tæve dukkede op på siden. Lille tyske Halva Hadera, 5 mdr. gammel søgte nyt hjem, da hun ikke kunne bruges i avl i Tyskland, hvor de har andre krav end DK. Opslageet blev lagt op en torsdag aften, hvor min. kæreste var på vagt. JEG VAR HELT SOLGT! Jeg kontaktede straks opdrætteren, som var en smule skeptisk og allerede havde fået 5 henvendelser. Jeg var virkelig desperat fordi jeg følte at denne tæve og jeg var "meant to be". Jeg kontaktede min kæreste på jobbet, og fortalte om hende, sendte billeder og skrev derefter: Vi henter hende i weekenden. Opdrætteren havde dog brug for at tænke over det til dagen efter, da hun uden tvivl havde en stærk tilknytning til netop denne hvalp.

Ventetiden var ulidelig, men fredag aften var der grønt lys! Jeg var ovenud lykkelig. <3

Planen var, at vi skulle køre lørdag, men jeg kunne virkelig ikke vente, så det endte med at vi efter en teaterforestilling fredag aften, kørte direkte til Tyskland og hentede hende. Jeg var i den 7. himmel da jeg så hende, og hun levede op til alle forventninger. Enya og jeg, har i dag et helt unikt bånd til hinanden. Hun hjalp mig igennem min sorg over Honey, og hun har virkelig stjålet mit hjerte. Om hun indgår i avl, det må tiden vise, men lige nu har hun titlen som mit hjertebarn.<3