Nyheder

Midlertidig FCI godkendelse

D. 29/4-2019 besluttede FCI sig for at give en midlertidig godkendelse af race. Dette er en enorm stor ting for vores race, og moget som racens hjemland har kæmpet for i mange år.

 

Hvad betyder den midlertidige anerkendelse i FCI?
At være midlertidig godkendt betyder at vi nu skal ind i en prøveperiode på minimum 10 år. 

- Racen kan udstilles på alle internationale udstillinger. 

- Racen kan modtage internationale titler såsom: Europa winner, World winner osv. 

- Der gives CAC i alle lande, dog ikke CACIB

- Racen kan deltage i store ring

Det bliver en spændende proces som vi glæder os til at se resultatet af.

Årets første træf 26/4, Vallensbæk

Vi fik holdt et hyggeligt træf i Vallensbæk, med både nye og gamle ansigter og hunde. Vejret var dejligt og vi fik hygget os nogle timer. 

Tak for jeres deltagelse.

Næste træft vil blive annonceret her på siden og på facebook

 

Årets sidste Sjællands-træf

I søndags d. 9/9, havde vi endnu et fantastisk træf, denne gang i Espergærde. Vi mødtes og gik en lille tur ned til et skønt sted, hvor vi kunne sidde og spise, og hundene kunne løbe frit. Der var både medbragt frokost og fælleskage, så vi nærmest kunne trille tilbage til bilerne. Hundene hyggede, legede og havde en fest, imens fik vi sludret og udvekslet en masse hunde-snak. 

Vi takker for nogle hyggelige timer og glæder os allerede til foråret, hvor der igen vil være træf på Sjælland. 

På forsiden af "Lille Hund"

Juni 2018

Lille Hund

21. årgang - juni 2018

Man må i den grad sige vores skønne race Prazsky Krysarik er taget godt imod i Klubben for Små Selskabshunde, en racespecielklub under Dansk Kennel Klub. Racen blev i marts måned optaget i klubben, og det har givet en helt nu udvikling og fremgang for vores race siden den blev optaget i DKK tilbage i 2013.

I denne måneds udgave af klubbens blad "Lille Hund". Byder de Os velkomne med et forside billede af vores skønne race. Parvusfidius Halva Hadera " Enya" er navnet på den smukke tæve. 

Succesfuld PK-træf i juni

Juni 2018

Den 10. juni 2018. afholdte Prazsky Krysarik Gruppen PK-træf i Vallensbæk, som gik over alt forventning. Der var mange fremmødte PK-Lovers der glade gik med turen rundt om søen, for at finde trolde. Undervejs stoppet vi ved et græsareal og spiste madpakker, og hyggede. Det var til stor glæde for både de 4-benet og 2-benet. Der blev snakket, grinede og legede. 

Prazsky Krysarik Gruppen takker mange gange alle fremødte, for en fantastisk dag. 

Billeder fra træffet kan ses på vores Facebook-side eller her under. 

Facebook side

Maj 2018

Prazsky Krysarik Gruppen er nu kommet på Facebook. 
Følg vores side, ved at "Synes om". Siden er oprettet i forbindelse med vores hjemmeside, for at udbrede kendskabet til vores lille race, samt vejlede, rådgive, hjælpe og informere KSS's medlemmer og interesserede i denne smukke race Prazsky Krysarik. 
Facebook siden vil løbende blive opdateret med nyheder, tips & råds, udstillinger, begivenheder, udviklingen i racen og informationer fra KSS & DKK.

Find vores side her. 

Hjemmesiden er i luften.

April 2018

Prazsky Krysarik Gruppen's hjemmeside er nu oppe at køre og vi er meget stolte af den. 
Vi håber at I tager godt imod den og kan bruge den til at udbedre jeres kendskab til racen, gruppen og Klubben for Små Selskabshund. Hjemmesiden er stadig under opbygning. På forhånd tak for jeres tålmodighed. 

Optaget i Klubben for Små Selskabshunde

Marts 2018

Bestyrelsen for Klubben for Små Selskabshunde besluttede i midten af marts, at optage racen Prazsky Krysarik i klubben, under gruppenummer 20. Ved optagelsen skal følgende overholdes:

1. Indmeldte medlemmer med racen udmelder sig af den nuværende klub og har intet at gøre med den klub. 
2. Indmeldte opdrættere indmelder deres hvalpekøbere i KSS til nedsat pris : pt 150 kr. 
3. Al kontakt vedrørende racen og DKK skal forgå skriftligt igennem KSS. 
4. Stambogsføring sker jfr DKK love og DKK's & KSS's regler/anbefalinger.

Der vælges en racerepræsentant jfr KSS love i forbindelse med generalforsamlingen 2019. 

Medlemmerne kan indmelde sig i KSS via hjemmesiden, hvor også klubbens love findes. 

Klubben for Små Selskabshunde byder hjertelig velkommen til klubben og håber på et godt samarbejde.