I 2013 blev racen optaget i x-registret hos Dansk Kennel Klub. Det betød meget for racen i Danmark, at vi endelig kunne udstille og stambogsføres vores hvalpe. Det havde vi ventet mange år på, da de øvrige nordiske lande som Sverige, Norge og Finland allerede var optaget i deres kennel klubber og avlen var i fuld gang. I mange år var vi afhængig af Tjekkiet og bonitace, for at kunne avle. I dag er racen forsat optaget på x-regsiret og en FCI-godkendelse er forhåbenligt ikke så langt ude i fremtiden. Ifølge den Tjekkiske Prazsky Krysarik Klub (KPPPK) arbejdes der hårdt på at få racen anderkendt i FCI, inden for en kort årrække. En FCI-godkendelse vil komme til at betyde meget for racen international i verden og for lille Danmark. 

Racen Prazsky Krysarik er stadig utrolig sjælden på verdensplan, men efterspørgslsen på den smukke lille tjekkiske race bliver mere og mere eftertragtet. I Dansk Kennel Klub findes der lige under 100 stamførte og regsitret Pk'er. Men vi håber på mange mange flere inden for de næste år. En blomstring af nye hvalpe og hvalpekøber, som viser interesse inden for avl og udstilling. 

Flere og flere lande har optaget racen i deres kennel klub. Racen kan i dag udstilles i Tjekkiet, Sverige, Norge, Danmark, Finland, Tyskland, Slovikiet, Rusland, Hvide Rusland, Aserbajdsjan, Bulgarien, Cyprus, Estland, Georgien, Kazakhstan, Letland, Litauen, Moldova, Filippinerne, Rumænien, Tyrkiet, Ukranie og Polen.