Korthåret Prazsky Krysarik

Pelsen er kort, glinsende, ligger tæt ind til kroppen og  skal være tæt uden hårløse steder. På hoved er pelsen normalt tyndere og kortere end på kroppen.

Det er flere gange set, at racen har tendens til manglende pels på ørerne, også kaldet læderører. Der findes ikke umiddelbart en forklaring på dette problem, ej heller om det er genetisk betinget. 

Farve og pigmentering: Sort med tantegning er den ønskværdige og originale farve. Tegningerne skal være røde, mættede i farven, helst mørkerøde og skarpt afgrænsede. Tegningerne skal findes over øjnene, på kinderne, halsens underside, håndrødderne, poterne, indersiden af bagbenene og under haleroden. På brystet skal tegningen forme to ens, klart afgrænsede trekanter.

Øvrige farvevarianter indebærer en anden farve på krop, snude, hud og anden mæthed i øjnenes og tegningernes pigment. Generelt gælder det, at kraftigere pigmentering, uanset farve, er at foretrække. Rød og Gul har dog ingen tantegning.

Korthåret hvalpe

Langhåret Prazsky Krysarik

Den langhårede Prazsky Krysarik blev godkendt og skrevet ind i racens standard på et møde i KPPPK den 19. januar 2008, efter at man i nogle år have oplevet, at der kom flere langhårede hvalpe i kuld efter korthårede forældre.

I dag er den langhårede Prazsky Krysarik meget mere udbredt rundt omkring i Verden. Flere opdrættere gør et stort specifikt stykke arbejde for at fremavle den langhårede udgave.

Der er ønskelige krav til den langhåret type. Den må kun have lang pels på ørene, ben, hals, mave og hale, i modsætning til Russisk Toy Terrier og Chihuahua, som har meget pels over hele kroppen og ørene. I tilfælde af, at ens hund har større hårvækst end ønsket, kan man klippe det til.

Hos en langhåret Prazsky Krysarik er der en smule mere pelspleje i form af flere bade med en god shampoo og ugentligt hårbørstning, da der ellers kan danne sig knuder i pelsen, hvilket kan være til ubehag for hunden. Der kan samtidig sætte sig jord, små kviste, afføring og andre uhensigtsmæssige ting i pelsen. 

For at bevare den langhårede type som den beskrives i racestandarden, anbefales det ikke, at man parrer to langhårede PK’er med hinanden. Dette kan forårsage, at hvalpene får mere pels på kroppen, og derved undviger fra standarden, fordi de to langhårede gener som hvalpen får fra forældrene, forstærkes ved sammensætning.

Den langhårede Prazsky Krysarik er fremavlet i flere farver. Mest almindelig er dog farven black/tan. De seneste år ses flere brun/tan og endda røde, gule og merle bliver fremavlet.

Langhårede hvalpe kommer ikke i hvert kuld, og der kan derfor være ventetid og prisforskel.

I Danmark er der ikke mange langhårede, men der kommer flere og flere med tiden.

Man kan, inden for hvalpens første levetid, se om den bliver langhåret. Mange korthårede hvalpe kan dog godt snyde ved første øjekast, så de ligner langhåret hvalpe. Pelsen på hvalpen er først rigtigt færdigudviklet efter et års tid, hvor den får mere og muligvis længere hår rundt omkring på kroppen. Som billederne viser, ca. 3 uger gamle langhåret hvalpe. Man kan tydelig se at de har mere "bamse pels" end de korhåret. 

Senere i hvalpens udvilking, vil det lange hår være mere tydeligt hos hvalpen. 

Foto: Kennel Parvusfidius